personer Evan You (3)

Vue.js kan nu kalde sig verdens mest populære frontend-framework - i hvert fald målt i stjerner på GitHub. I går strøg biblioteket forbi Bootstrap, som ellers i en årrække har samlet suverænt flest af de stjerner, der er udvikler-netværkets svar på Facebook-likes.

I den forgangne uge blev Vue.js for første gang nogensinde hentet hjem flere gange end Angular 1 hos verdens web-udviklere. Samtidig har js-biblioteket længe været det næstmest populære på verdensplan målt i stjerner på GitHub. Er tiden moden til at starte en erfaringsudveksling om Vue i Danmark?

Store kinesiske firmaer som Baidu og Alibaba bruger allerede Vue. Men vestlige firmaer melder sig også under fanerne. Det gælder bl.a. Laravel, Statamic og JSFiddle. Blandt de seneste er GitLab, som har valgt frameworket på grund af en god balance mellem enkelhed og struktur.